Tid til varm kakao!
Efteråret er over os, og en særlig trang til varm kakao opstår hos de fleste. Den varmer, den styrker og trøster, og den dufter hyggeligt. Ikke så underligt, at vi har tradition for at servere kakao, når der skal fejres fødselsdag, og vil man glæde og opmuntre et menneske, er blomster og chokolade oplagt.
Kakao (Theobroma cacao) har været dyrket i Syd- og Centralamerika og Mexiko i årtusinder. Navnet, theobroma, betyder “gudernes mad”. Betegnelsen, kakao, stammer fra det maya-yucatekiske ord, Kakauw. Træet kan blive op til 10 meter højt og op til 100 år gammelt. Af dokumenter skrevet med mayahieroglyffer fremgår, at mayaerne i deres ceremonier anvendte en bitter drik lavet af kakaofrø. De tidligst kendte optegnelser vedrørende kakao stammer fra Olmekerne (ca. 1.400 f.kr.), og arkæologer har i Honduras gjort fund, der tyder på, at også kakao-frugtkødet blev brugt til gæring i alkoholiske drikke.
Kakao dyrkes i dag også i Afrika og Asien. Kakao indeholder en lang række stoffer, der har påviselig virkning på mennesker. Mest kendt er stoffet, theobromine, som minder om koffein.
Kakao er således for os en eksotisk nydelse, og det er Christoffer Columbus´ opdagelse af Amerika i 1492 og spaniernes indtog, som førte til, at vi europæere fik smag for kakao. Spanierne overtog kakaoplantager og lod slaver gøre arbejdet med dyrkning, høst, og forarbejdning. Som så mange andre kolonialvarer var også kakao i begyndelsen forbeholdt de europæiske hoffer og folk med særlige forbindelser. I 1700-tallet opfandt man møller til at kværne kakaosmør til videre forarbejdning. Herfra udviklede sig hele den industri, som har frembragt alskens produkter indeholdende kakao – lige fra de usleste blandingsprodukter til eksklusive delikatesser, fremstillet af ren chokolade. Kakao dyrkes i dag også i Afrika og Asien.
Kakao har i sig selv en stemningsopløftende effekt, og alligevel tilsættes syntetiske endorfiner til mange chokoladeprodukter – hvorfor? Det må vel være for at stimulere spiserens afhængighed, få ham til at købe mere chokolade?
Almindeligvis taler vi om, at vores humør er et resultat af en lang række kemiske processer i hjernen. Eksempelvis udløser en forelskelse lykkestoffet dopamin, og fra naturvidenskaben har vi lært, at endorfiner naturligt dannes i hjernen ved forskellig påvirkning. Ordet endorfin er sammensat af endo(gen) og morfin. “Endorfiner er primært smertedæmpende peptider med morfinagtig virkning, der blandt andet udløses i hjernen. Der findes også syntetiske endorfiner, bl.a. i chokolade. Endorfin produceres, ud over ved smerter, f.eks. ved hård træning, hårdt arbejde, succes, forelskelse, sex eller latter, og kan foruden den smertestillende effekt også give en følelse af lyst, succes og energi. Endorfin er kraftigere end morfin, og man bliver afhængig af det.” https://da.wikipedia.org/wiki/Endorfiner
Xacatl, kakaotræets røgter
Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad kakaotræet selv har at fortælle fra sin historie – om de oprindelige folkeslags anvendelse af kakao, om spaniernes indflydelse, og om industrialiseringens betydning. Men det siger kakaotræets ånd, Xacatl, ikke noget om i et interview foretaget af Wolfgang Weirauch og Verena Staël von Holstein i Gespräche mit Bäumen 2.
Xacatl, som selv kalder sig “kakaotræets røgter,” fortæller, at kakaotræet vokser i tropiske egne i skyggen af større træer for netop der at kunne udvikle sine frugter. Han kalder sit træ for “gudernes træ”, og han siger (Oversættelse ÅN):
“Det var en indviet, som fra den åndelige verden havde lært at forarbejde kakaobønnerne. Han lærte, at der gennem rystning af bønnerne foregår en omformning af vore kræfter. I dag tror menneskene, at alt opnås ved eksperimenter, men det passer kun i nogen grad. Ofte har menneskenes oprindelige lærere meddelt sig om hvilke metoder, man kunne anvende. Med hensyn til kakaotræet fik menneskene anvisning på at ryste os til pulver og koge en drik deraf. Denne viden var i den åndelige verden, og fordi træet som ide er opstået ud af den åndelige verden, er det egentlig logisk, at også kunsten at tilberede kakaodrikken var at finde i den åndelige verden.”
Xacatl opfordrer os til at spise chokolade, fordi chokolade gør os lykkelige. Han siger, at kakaobønnen, som i sig har kraften til at lade et helt træ vokse op, giver denne guddommelige kraft videre til os, når vi spiser og drikker chokolade, og at det er derfor, vi så gerne gør det!
Skønhed i det fysiske
På spørgsmålet om hvorfor, kakaotræets blomster sidder direkte på stammen, svarer Xacatl, at “stammen er udtryk for det ur-fysiske. Den er den mest fysiske del af træet, og fordi blomsterne udvikler sig på stammen, kommer skønheden direkte til udtryk i det fysiske. Det mest fysiske bærer skønhedens vartegn gennem blomsten. Skønhed er lys, lys er luft, og luft er skønhed.”
Wolfgang Weirauch: “Hvorfor udspringer disse blomster især af det ældste ved?”
Xocatl, kakaotræets røgter: “Det ligger i princippet om vækst, at der kræves en vis modenhed for at kunne bære skønhed. Det er ikke muligt for ungt ved. En vis modenhed må være opnået, for at blomsterne kan bryde ud af veddet. Af kakaotræets blomster kunne man fremstille ganske vidunderlige medikamenter.”
Wolfgang Weirauch: “Mod hvilke sygdomme ville de virke?”
Xocatl, kakaotræets røgter: “Hvis man ville forarbejde blomsterne på homøopatisk vis, kunne man med kakaotræets blomster afhjælpe seksuelle afvigelser.”
Wolfgang Weirauch: “Hvilke afvigelser?”
Xocatl, kakaotræets røgter: “Alle. Særligt tænker jeg på voldsomme tilfælde. Men en forudsætning er, at den pågældende er parat til at indtage et sådant medikament. En tvangsbehandling med mig er yderst problematisk.”
Xacatl bringer os måske ikke de store, sensationelle overraskelser, men det er da interessant at få fastslået, at det ikke bare er det sukker, vi tilsætter kakaoen, eller de tilsatte endorfiner i visse chokolader, der gør os glade, men kakaoen i sig selv. Måske ikke det mest overraskende budskab fra kakaotræets ånd – vi forbandt i forvejen kakao og chokolade med glæde og velbehag – men bekræftelser skal man ikke kimse ad!