Valnøddetræet – Juglans regia
Hov, hvad var det for en lyd? Nu var den der igen, og nu igen – aha, pludselig har jeg selskab af et fint lille egern. Sådan et smukt, rødbrunt væsen springer omkring i trækronen over mit hoved. Det ser ud til, at det helst vil have valnødderne for sig selv og med sine lyde og sit kropssprog vil skræmme mig væk. Nu forstår jeg, hvorfor et egern på engelsk hedder “squirrel”. Det er faktisk den lyd, det siger.
Der er så mange valnødder i år, at jeg hurtigt får samlet en stor spandfuld og kan efterlade egernet i fred med sit vinterforråd. Jeg går hjem for at lægge mit forråd til tørre, mens jeg tænker over, hvad jeg har læst mig til om valnøddens gode virkning på vores hjernefunktion. Jeg piller et par pæne nødder ud af bunken og får med møje knækket en, men den er helt sort inden i. Prøver en til, og den er fint lysebrun, men smager lidt bittert. Man skal se godt efter for ikke at komme til at spise skimlede valnødder, det får man det ikke godt af. Den tredje smager udmærket.
Hvem har ikke lavet små skibe af valnøddeskaller? Jo mere udførligt med mast og sejl, desto mindre sødygtige. Alle børn får lyst til at lege med valnøddeskaller især, hvis de hjælpes lidt på vej med andre materialer som stof og uld, lim, tændstikker eller piberensere og en klump bivoks. Det sætter fantasien i gang, og der bliver lavet vugger til meget små dukker eller dyr, som mus og pindsvin og mariehøns. I min barndoms legehus lavede vi “kaffe” af valnøddeblade. Den blev dejlig kaffefarvet og duftede også kaffeagtigt, syntes vi.
I de voksnes verden udnyttes valnød på mange måder. Valnøddens ved er stærkt efterspurgt som møbeltræ og til geværkolber. Af valnøddens grønne frugter fremstilles valnøddesnaps. Valnød og valnødde-olie er rige på antioxcidanter og umættede fedtsyrer. Begge dele er særdeles anvendelige i madlavning og som kosttilskud, lige som valnødde-olie også bruges i hudplejeprodukter.
Ligheden mellem valnøddekernen og den menneskelige hjerne er åbenlys for enhver. “Og hvad så”, vil mange sige, “jeg kan finde en flintesten, der ligner en fisk – eller et stykke træ, der ligner en drage”.
Ja, vist så, men måske er det alligevel værd at se nærmere på denne lighed og på valnøddens egenskaber.
At rense tanker
Wolfgang Weirauch har i samarbejde med Verena Stäel von Holstein interviewet valnøddetræets ånd, Aloa. I bogen, Gespräche mit Bäumen 2, Flensburger Hefte 2008, står at læse (Oversættelse ÅN):
Aloa, valnøddetræet, peger på sin aromatiske æteriske olie, som frigives blot ved berøring af valnøddens blade. Denne duft har ved indånding en let koffeinvirkning.
Han siger: “Ved denne duft kan du tænke klart, den renser din tankekraft, og den opfrisker tydeligvis. Når du afholder gruppesamtaler, skulle du først servere valnød for deltagerne. En af mine opgaver er også at føre menneskene til forståelse af hjernens fysik.”
På spørgsmålet om, hvorfor valnøddetræet udvikler netop sådanne frugter, svarer Aloa: “Fordi det er vores opgave at udvikle en nød, som svarer til den menneskelige hjerne. Fordi mennesket til bestemte tider brugte valnødden for at overleve om vinteren. Fordi valnødden også er til for at blokere og ordne vore træers overskydende kræfter. Vi har som træer denne specielle forbindelse til menneskenes hjernekraft. Hjernen er rent organisk set den mest døde del af den menneskelige krop. Men da vi udvikler frugter, som kommer denne hjerne til gode, er valnødden egentlig en blokering af vore egne livskræfter – ligesom der også findes blokerende åndelige væsener, f.eks. blokeres fantomer, elementarvæsener, osv., af højerestående væsener. ( . . . ) Endvidere er næringsstofferne, som denne nød indeholder – olien, men også fedtet – særlig godt for hjerneaktiviteten, når man fortærer dem. Det virker sådan, at jeres hjerner bliver godt smurt. ( . . . ) Valnøddeolien er en meget værdifuld olie, som er god at anvende i salater. Den har også en meget behagelig smag. Den er meget gennemtrængende, og den er også god at bruge på huden. Den gør huden meget blød og smidig og virker også videre ind. Olien har desuden et højt indhold af E-vitamin.
Klimaforandringer
Valnød vokser vildt i de blandede løvskove på kalkrig bund i Altai- og Kaukasusbjergene, i Lilleasien og på Balkanhalvøen. I den serbiske nationalpark, Dierdan, og egnen omkring den, er der et særligt mildt klima. Her vokser valnød langs vandløb og i kløfter og slugter med en forholdsvis høj luftfugtighed og med formindskede temperaturudsving. Det giver tilstrækkelig sommervarme og en nedbør, der er godt fordelt over hele året.
Jo længere nordpå, valnødden vokser, desto vanskeligere har den ved at trives og udvikle sine frugter. Her er generelt for koldt og for vådt, og frugterne bliver sorte og skimlede. Valnødden foretrækker et mere tørt og varmt klima.
At valnøddetræet ikke hvert år giver rigtig gode valnøddekerner, forklarer Aloa med sin afhængighed af og tilknytning til planeterne, også de planeter, som ikke hvert år står gunstigt for dannelsen og modningen af nødderne. Valnødden behøver en særlig fortættet form for varmevæv. Og han siger, at et godt nødde-år almindeligvis skulle efterfølges af to år med ringere kerner, men at denne rytme forandres af de igangværende klimaforandringer. “Denne rytme opløses mere eller mindre. Klimaet ændrer sig massivt. Alt går mere eller mindre imod hinanden”.
Aloas slutord: “Jeg ønsker mennesket en sund hjerne. Må den holde sig levende! Hold jeres døde område levende! Hvis I hver dag spiser lidt valnød, holder I jeres hjerner levende. Jeg anbefaler, hver dag at spise et par valnødder.”