Om basilikum og kongeværdighed

Uden for min dør stod pludselig en stor potte med den dejligste, friske basilikum. Min nabos drivhus bugner af alskens skønne planter, så jeg vidste godt, hvorfra den kom.

En fryd for øjet, for næsen, for ganen, og for hjertet! Desværre evner jeg ikke – på trods af akvarelfarvernes transparens – i billedet herover at gengive basilikumplantens lethed. Hvis jeg skal gøre mange flere forsøg, risikerer jeg, at indlægget her helt mister sin aktualitet set i forhold til årstiden.

Basilikum er en eksotisk plante, vi virkelig har taget til os. Den stammer oprindeligt fra Indien og det mellemøstlige område. Den basilikum, vi kender, er fremavlet med henblik på dyrkning under mere kølige himmelstrøg. Men har man forsøgt sig med dyrkning af basilikum på friland, har man nok også oplevet skuffelsen ved, at denne sarte plante er forsvundet som snegleføde.

For at få mere at vide om basilikums kvaliteter har jeg igen taget en af Wolfgang Weirauchs bøger frem, “Gewürze und Kräuter 2”, Flensburger Hefte, hvor han i samarbejde med Verena Staël von Holstein har interviewet basilikums ånd. I den samtale får vi indblik i basilikums historie, og hvordan undiner, sylfer og salamandere arbejder sammen for på bedste vis at sørge for plantens vækst og modning. Vi får også indblik i, hvorledes vi mennesker forhindrer, at dette arbejde fuldendes.

Basilikums ånd, som selv kalder sig “Store Basilikum”, fortæller, at planten har fået tilnavnet, Kongeurt, fordi den i tidligere tider var tilknyttet en viden om, at en indviet konge med et basilikumblad i hånden kunne helbrede og lindre sygdomme. Han siger, at dette også ville være muligt i dag – men at vores materialistiske og egoistiske tænkning ikke efterlader plads for megen kongeværdighed.

Store Basilikum (Oversættelse ÅN): “I disse områder levede tidligere mange betydningsfulde konger. Kongedømmer opstod i disse områder i efteratlantisk tid især i det tidlige Persien. Dermed fik mit navn sin betydning. Gamle riger, som f.eks. Indien, havde ofte præster som folkeførere. Senere blev kongemagten misbrugt til egoistiske formål, hvorefter min helbredende kraft ikke længere virkede som før i hænderne på disse mennesker. Efterhånden stræber et hvert menneske efter sit eget lille kongerige. Mine planter har også fundet udbredelse i det mellemeuropæiske køkken, fordi hvert menneske her vil være sin egen lille egoistiske konge. Det er baggrunden for, at jeg senere blev almindelig omkring Middelhavet og også nord for Alperne – altså egentlig blev det selvstændige menneskes plante.”

 

Hurtig masseproduktion

Wolfgang Weirauch: “Basilikum dyrkes i dag i små potter med henblik på hurtigt salg, ser måske friske ud i butikken, men kommer hurtigt til at hænge med bladene hjemme i køkkenet. Er det problematisk for dig, at blive masseproduceret på den måde?”

Store Basilikum: “På den ene side er det skønt for mig, at så mange mennesker holder så meget af mig, at de køber og bruger mig med glæde. På den anden side er det ikke skønt, at mine planter produceres i så store mængder, vokser i små potter, og aldrig modnes. Vi er ikke engang udvoksede, før vi efter få dage begynder at degenerere. Vi bliver på helt forkert tidspunkt plantet i helt forkert jord – og i det hele taget behandlet forkert. Hvis man ville behandle os omsorgsfuldt, kunne vi selv i disse små potter trives og give god høst gennem længere tid; men det sker som regel ikke. Ofte giver man os i potterne for meget eller for lidt vand, hvor undinernes mere varige tilførsel af fugtighed er den rigtige. Jeg er altså spaltet mellem oplevelsen af et planteliv uden naturlige vækstbetingelser og oplevelsen af menneskers kærlighed til vores mange planter.”

 

To slags undiner

Undiner og sylfer lever og har deres virke i hhv. vandelementet og luftelementet. Men Store Basilikum taler om to slags undiner, dem, der lever i det flydende vand, og dem, der lever i den fugtige luft – undiner, som er blevet sylfeagtige. Den æteriske olie, som frembringer basilikums vidunderlige duft, bliver til i et samarbejde mellem disse sylfeagtige undiner og sylfer, men også salamandere fra ild-elementet medvirker i dette arbejde.

Store Basilikum: “Når æterisk olie dannes i mine planter, da bliver følelsen af min plantetilværelse, som jeg i åndelige regioner har for verden, på jorden i basilikumplanters omgivelser af sylfer forvandlet til fedt. Det lyder nok komisk i jeres forestilling, fordi disse luftige væsner formodentlig ikke i jeres forestilling kan være ansvarlige for fedt. Men det er de. Disse sarte, luftige, æteriske væsner behøver for deres tilværelse olie og fedt. Sylferne væver deres substans ind i fedt, og derfor er fedt så kompakt. Undinerne videregiver ikke så megen substans, som sylferne, og salamanderne er hævet over det substantielle.

For at sylfernes og de sylfeagtige undiners vedvarende, vævende arbejde med at danne æterisk olie kan foregå, behøver de salamandere til transformation fra den æteriske verden til den fysiske verden. I mit bladområde spejler jeg min selvfølelse med hjælp fra salamandere, sylfer og sylfeagtige undiner. Gennem deres arbejde transformeres min følelse af væren fra det æteriske til det fysiske. Det arbejde kaldes væven. Her væves varme til duft.”

 

Menneskets kongeværdighed skulle sidde i hjertet

Store Basilikum peger på én, der har gennemlevet det ideale menneske-kongeforhold på jorden, nemlig kristusvæsnet. Kristus-væsenheden lever og virker dels på jorden og dels som den sol-ånd, Kristus også er. Basilikum er kongeurten, og dens navn er ikke bare opstået tilfældigt. Det har faktisk en dybere betydning også set i lyset af det netop beskrevne varmevæveri og plantens forhold til solen. Basilikum er i sin væsenshed tilvænnet solen, men også varmekræfterne i det indre menneske. Basilikum kan åbne menneskene for varmekræfterne. Store Basilikum siger, at hjertet er menneskets sol-organ, og at menneskets kongeværdighed skulle sidde i hjertet – den “skulle” sidde i hjertet. Han ønsker gennem sine planter at forbinde kristusvæsensheden, solen, det varmende element, med menneskets hjerte-kredsløbssystem og at virke velgørende herpå. Når menneskets hjerte ikke slår, som det gerne skulle, forsøger basilikum med sine blade og æteriske olie at støtte og dybest set at støtte den menneskelige kongeværdighed.

Store Basilikum fortæller videre om sit arbejde, at det naturligvis er vanskeligere for ham, når det gælder mennesker, som helt har vendt sig bort fra Kristus. Men han siger, at det her ikke drejer sig om kristen tro i kirkelig forstand. Både tilhængere af andre religioner og ateister kan være særdeles kristne mennesker uden at vide det. Også en ateist kan have et meget stort hjerte. Men den, der bevidst har vendt sig bort fra Kristus og kun lader det ydre have betydning for sine bestræbelser, har han svært ved at nå.

 

Varm tænkning

Bedre blodgennemstrømning giver bedre fordøjelse. Store Basilikum siger, at vores maveregion, der allerede er alvorligt tilredt gennem dårlig ernæring og kemiske tilsætningsstoffer, kommer i bedre bevægelse med basilikum. Med basilikum tilskyndes vi til at komme ud af en hovedtænkning og lade mavefornemmelsen træde mere i forgrunden. Derved fremmes en varm tænkning. Store Basilikum: “Her bliver med hovedfornemmelsen ikke ment den spirituelle tænkning, men den automatiske tænkning, den intellektualiserede og ahrimanske tænkning. Mennesker, som har vendt sig fra Kristus, som har denne tænkemåde, er gennem min kraft ikke så godt hjulpet. Men disse ensidigheder bøjer jeg med min krydrende kraft, fordi jeg også virker i den nedre region, især i menneskets tarmsystem. ( . . . ) Jeg befrier nerve-sansesystemet for den ensidige hoved-tænkning. Dér virker jeg forløsende og befriende.”

Basilikum taler til din indre kongeværdighed. Måske tænker du: “Den har jeg da aldrig tænkt på, og hvor sidder den?” Den sidder i dit hjerte eller, den skulle sidde i dit hjerte – en kraft, du kan udvikle og udfolde – for egen vindings skyld, hvilket ikke efterlader megen værdighed, eller – for en bedre verden!