Hjem Planterne fortæller Kanel sætter grænser

Kanel sætter grænser

af Åse Nielsen

Hårdt imod hårdt?

Julen nærmer sig, og julen skal dufte og smage af kanel!

Kaneltræets blomster dufter alle mere eller mindre forskelligt, fordi et uendeligt antal sylfer forsyner dem med forskellige dufte. Men vi bruger ikke hverken blomster eller frø til vores krydderi. Sylferne virker også i barken, hvor disse forskellige dufttyper samles og udgør kanelaromaen.

Kanel fremstilles som bekendt af kaneltræets bark. Det er hårdt materiale, og også i knust tilstand bevares denne hårdhed. Barken beskytter det indre træ og forbinder det hårde med det plastiske. Når vi indtager kanel, virker også den egenskab videre i vores krop. Selv siger kaneltræets ånd, Store Kanel, som også er “over-jeg” for både Cinnamomum verum (Ceylon) og Cinnamomum Cassia (Kina), i et interview til Wolfgang Weirauch og Verena Staël von Holstein i Gewürze und Kräuter 2 (Oversættelse ÅN):

“Helsemidler fås ofte fra bark, krydderi næsten aldrig. Det giver et stenagtigt præg på krydderiet, og man får kontakt med noget fast. I selve barken er noget begrænsende, i duften derimod noget grænseopløsende, altså modsatrettede tendenser. Allerede ved duften af kanel støder man så at sige på en usynlig grænse. Krydderier og helsemidler af bark har altid noget at gøre med en grænseoverskridelse.”

 

 

Kanel ønsker at holde grænserne rene

Store Kanel svarer på spørgsmålet om hvorvidt, igangværende undersøgelser af kanels eventuelle virkning imod Alzheimers giver mening: “Ja, men I skal ikke arrangere det for kemisk. Man vil også finde ud af, at kanel kan bekæmpe forskellige infektioner, fordi kanel ved indtagelse sætter grænser. Kanel har en desinficerende virkning. Man kan endog anvende kanel profylaktisk, fordi kanel gennemtrænger hele kroppen (. . .) Når man nu kan sætte grænser, kunne man også gå endnu et lille skridt videre og ikke blot se denne afgrænsning men også gerne ville rense. Bakterier virker forskelligt på de forskellige afgrænsninger i organismen. Det bryder kanel sig ikke om. Kanel vil, at afgrænsninger er rene og klare, og derfor sender kanel bakterierne bort”.                       

 

Krydderi og helsemiddel

Kanel har så mange gode egenskaber, som vi mere eller mindre ubevidst udnytter året rundt, når vi bager kanelsnegle, -horn, -gifler, -kringle. Lige nu anvender vi masser af kanel i de brune kager, i gløgg, som drys på risengrød – og ikke at forglemme i bagte æbler.  Kanel er en vigtig ingrediens i mange te-blandinger, og her – som i mange andre produkter – skal vi være opmærksomme på, at industrien fortrinsvis anvender Cassia-kanel med et højt indhold af det giftige stof, kumarin, ganske enkelt fordi den er billigere end Ceylon-kanel, som kun indeholder ganske små mængder af stoffet.

Uden at kaste mig ud i alt for videnskabelige forklaringer, lovprisninger eller advarsler, tør jeg godt anbefale at købe og anvende den “ægte” kanel, Ceylon-kanel, og nyde at bruge den ganske uhæmmet!

Men vi kan også i langt højere grad indføre kanel i arsenalet af helsebringende midler, eksempelvis når det drejer sig om at forebygge eller hurtigt overstå en forkølelse.

På “nettet” er det nemt at finde og forholde sig til oplysninger om kanels mange, mange helsebringende virkninger. Kanel siges at have en gavnlig virkning på både fordøjelse og hukommelse, en regulerende virkning på kolesterol i blodet og på blodsukkerbalance og blodtryk, at fremme hjerne- og nervefunktion, at være bakterie- og svampedræbende, og dermed have en naturlig konserverende effekt, og skal desuden have en antiinflammatorisk virkning.

Det med, at kanel styrker hukommelsen, fører os tilbage til spørgsmålet om en mulig effekt på Alzheimers, hvortil Store Kanel jo svarede ja, men advarede imod at gøre det for kemisk. Bloggen, hurtigtslank.dk, angiver 13 gode grunde til at spise kanel og peger bl.a. på igangværende forskning i kanels mulige forebyggelse af ikke blot Alzheimers men også Parkinsons: “De 2 mest almindelige typer neurodegenerative sygdomme er Alzheimers, som får hukommelse, tanke og opførsel til at gå i opløsning, og Parkinsons, som påvirker måden, man bevæger sig på, samt forårsager rystelser, stivhed og balanceproblemer”. Forskere har påvist, at et ekstrakt udvundet af kanelbark besidder egenskaber, der hæmmer udviklingen af Alzheimers. Andre forskere har påvist, at da mus med Parkinsons fik stødt kanel, havde det positive virkninger så som beskyttelse af neuronerne, normaliseret niveau af neurotransmittere samt forbedrede motoriske færdigheder. Bloggen, hurtigtslank.dk, er velforsynet med links til sine kilder, derfor henviser jeg ikke til dem her.

 

Når vi fryser

Hvad Store Kanel fortæller om sit træ og om kanels gode egenskaber stemmer ganske godt overens med, hvad forskere og ernæringseksperter har fundet frem til og stadig forsker i. Af Store Kanel får vi imidlertid også noget at vide om, hvorfor og hvordan disse egenskaber virker. Dette lille “juleindlæg” ville blive meget langt, hvis jeg skulle komme ind på alle de interessante og vedkommende oplysninger, Store Kanel kommer med. Jeg vil dog nævne, hvad han siger om kanels varmende virkning. Han siger, at det, der sker, når vi fryser, er, “at varmevæsnerne, salamanderne, undviger og strømmer bort. Kanel har evnen til at indfange disse salamandere, standse og beholde dem i det område, hvor de egentlig skal virke. Kanel sætter en grænse for de salamandere, som er på flugt”.

I øvrigt siger han, at det morer ham, at vi mennesker egentlig har kanelens væsen for øje, når vi taler om duft, smag og gode egenskaber, men at vi altid i vores omtale spalter det i kemiske stoffer og udtrykker os intellektuelt i kemiske termer: “Men jeg – som kanel – er en samlet væsenshed”.

 

Jul uden kanel?

Store Kanel siger, at kanelen har tjent menneskene som krydderi i 7000 år, men at det ikke er givet, at det vil vedblive at være sådan. Som plante har kanel forlængst udviklet sig til fuldkommenhed. “Ikke alle træer, som i en tid har været anvendt til krydderi eller helsemiddel, stiller sig for tid og evighed til rådighed”.

Jeg tænker, at meget afhænger af, hvorvidt vi måske tvunget af klimaændringer må ændre vores vaner og adfærd. Vi er allerede godt i gang med at genfinde og anvende de fødemidler, frugter, grøntsager og krydderurter, som findes tæt på os, så vi kan undgå unødvendig transport. Vi må eksperimentere og se, om vi kan finde alternativer. Men det er svært at forestille sig en jul uden kanel, vanilje, kryddernellike, allehånde, kardemomme og muskat!

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar