De tanker, vi gør os, forsvinder ikke bare ud i den blå luft. Det ville da heller ikke give mening. Det ville være spild af energi. Selvfølgelig kan vi ved hjælp af vores hukommelse vende tilbage til bestemte tanker, og vi kan nedskrive de mest geniale af slagsen og bevare dem for eftertiden. Men de eventuelle onde tanker, eventuelle forløjede tanker, dem, vi måske helst bare ville glemme eller ikke længere ønsker at vedkende os, de forsvinder heller ikke.
Når vi sladrer, taler nedsættende om en person og måske ønsker at tilføje yderligere negative udsagn, men lader dem være underforståede, er der ofte én, der med et sigende blik siger: Tanker er jo som bekendt toldfrie! Så har vi dækket os ind, eller har vi?
Man kan føle sig besat af en tanke, og visse tanker kan være svære at ryste af sig. Sådanne tanker er nok værd at beskæftige sig nærmere med. Enten skal de bearbejdes, for at vi kan komme overens med dem, eller de skal forfølges og føre til noget godt. Vi kan imidlertid ikke helt slippe af med hverken de gode eller de nagende tanker, for de vedbliver at ligge i vores hukommelse – men ikke nok med det!
Ifølge Rudolf Steiner er de tanker, vi har gjort os i vores liv her på jorden, noget af det, vi tager med os efter døden. I livet mellem død og ny fødsel er rigtig meget set i forhold til livet her på jorden “vendt på hovedet”. De tanker, vi har gjort os her på jorden, og som vi har bragt med os ind i den åndelige verden, vil vi dér opleve omkring os som levende elementariske væsensheder. Nu er de ikke at finde inde i os, men som realiteter uden for os.
Når vi igen inkarnerer her på jorden er disse tanker blevet abstrakte. Men de er (så Steiner) kun abstrakte sålænge, vi bliver stående ved anvendelsen af vores tænkning til betragtning af den ydre natur eller betragter tilværelsen som værende ren materie. Så snart, vi vender blikket ind i os selv, åbenbarer de sig som levende. For dér i os selv arbejder de videre i en for den almindelige bevidsthed ubevidst form. Det, som i vores før-jordiske tilværelse var at finde som realiteter, som levende væsner omkring os, arbejder nu videre i vores indre – i vores underbevidsthed.
Egentlig er det ikke retfærdigt at plukke så væsentlige sentenser og detaljer ud af et 19 sider langt, stenograferet og siden offentliggjort foredrag. Man kan selv orientere sig og få indsigt i langt dybereliggende, og overordentlig vigtige, sammenhænge (RS GA 220, 26.01.1923). Men når jeg tillader mig at plukke, er det fordi jeg vil nå frem til et opgør med den forslidte kliché: Tanker er toldfrie!
Set inde fra, ude fra, fra en anden person, og oppe fra
Tom Sawyer – ja, det hedder han, og det er ikke ham, Mark Twain skrev om – men en amerikaner, der i 1978 med dunkraft havde løftet sin lastbil for at kravle ind under den og reparere den. Lastbilen faldt imidlertid ned over ham og knuste bogstaveligt talt hele hans krop med undtagelse af hovedet. Tom Sawyer har i bogen, Tom Sawyers Nah-Todeserfahrung und die Wandlung seines Lebens, FH, 1998, beskrevet, hvad han oplevede, da han liggende under lastbilen mistede bevidstheden – sin normale bevidsthed.
Han fortæller blandt meget, meget andet, at han genoplevede hele sit liv i et tilbageblik. Han beskriver en situation, hvor han som 8-årig af sin far fik til opgave at luge ukrudt og slå græs omkring huset. I baghuset boede Toms moster. Hende holdt han meget af, og hun elskede alt det, der voksede op derude. Hun ville lade vilde ranker vokse og blomstre, og så ville hun lære Tom og de andre børn at flette kranse deraf. Nu havde Tom imidlertid fået til opgave at slå græsset og fjerne rankerne. Han overvejede forskellige muligheder, men besluttede sig for at følge sin fars ordre, han gjorde jo bare, hvad han havde fået besked på velvidende, at hans moster ville blive ked af det.
Nu oplevede han denne situation – ikke bare én gang til i sit tilbageblik – han oplevede også igen og ganske nøjagtigt en hver tanke og en hver indre stemning, han kendte også luftens temperatur og andre ting, som han dengang som 8-årig ikke vidste. For eksempel var han sig dengang slet ikke bevidst, hvor mange myg, der sværmede rundt, men i tilbageblikket ville han have kunnet tælle dem. Tom oplevede ikke bare sin sjæletilstand som 8-årig, han kunne samtidig iagttage hele situationen som voksen, 33-årig, med den viden og den omtanke, han i mellemtiden havde udviklet. Men ikke nok med det: Tom oplevede også alle sin mosters tanker og følelser, da hun så, hvad der var foregået. Han så hendes tankerække, hendes forfærdelse, hendes undren over, hvad drengen havde gjort – “. . . vi havde jo aftalt – kan han have glemt det, nej, det kan han ikke, sådan noget ville Tom aldrig gøre, jeg holder så meget af ham, sikke noget møg, han må have vidst, hvad han gjorde, nej, han kan ikke have vidst det, osv.” Tom oplevede hendes undren og fortvivlelse, hendes overvejelser om hvorvidt, hun skulle konfrontere Tom med, hvad han havde gjort, men at tanken om, at hun derved ville gøre drengen ked af det, holdt hende tilbage.
Tom Sawyer havde i sit tilbageblik et yderligere perspektiv – han så hele situationen fra mange hundrede eller tusinde kilometers højde. Og hvad vigtigt er, fra det perspektiv iagttog han situationen objektivt uden hverken egne eller mosterens emotioner, uden fordømmelse, skyld- eller skamfølelse.
Endnu et perspektiv
Ét er, at vi konfronteres med vores egne tanker, følelser og handlinger efter døden, og at vi også oplever, hvad vi med disse har påført andre på godt og ondt. Noget andet er, at de tanker, vi gør os i livet mellem død og ny fødsel er umiddelbart synlige for andre afdøde sjæle:
Alt, hvad de tænkte, ligegyldigt hvor flygtigt og uvilligt det var, var øjeblikkelig synligt for alle omkring dem, mere fuldkomment end ord kunne udtrykke det, og hurtigere end lyden. (Citat George G. Ritchie, “Tilbage fra i morgen”, Jupiter 1984)
Det, vi her på jorden har betragtet som privat, utilgængeligt for andre, kan vi se frem til at stille til skue for alle andre afdøde sjæle.